tirsdag den 26. maj 2015

Belgiske Vafler 8-10 stk (Gaufres de Liege)

125ml lunken mælk
25g gær
350g mel
3 æg
5g salt
1/2 stang vanilie
175g smør
75 g  farin
175 hugget sukker

Gæren opløses i mælken. og alt andet end smør, farin og sukker blandes i.

Dejen røres ensartet og hviler i 30 min.
Imens slås det huggede sukker lidt i stykker (jeg bruger en morter) og sættes til side.

Smørret smeltes. Når de 30 min er gået røres det smeltede smør i .
Det gør ikke noget at dejen ikke er rørt helt jævn - på denne måde opnåsen let flaget struktur - lidt
ligesom wienerbrød. Tilsidst røres farin og sukker i.

Lad dejen hvile 15 min.

Et vaffeljern varmes godt op og der lægges en god klat dej på hver bageplade.

De skal bage i 3-5 min. Pas på når de skal tages af- de store sukker klumper som ligger yderst
vil være smeltede og karamelliserede og MEGET varme.

Nyd vaflerne med det samme og læg dem på en bagerist.

De kan bages i god tid og varmes inden servering.

Server med feks. is - flødeskum el chokoladesauce.

Chokoladesauce

100g god mørk chokolade
1½ dl piskefløde

Hak chokoladen fint og kom den i en skål

Bring fløden til kogepunktet og hæld den over chokoladen.
Rør til al chokoladen er smeltet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar