søndag den 24. november 2013

Ølbraiseret Svinekæber

til 4 pers.

8-10 svinekæber  ( i superbrugsen 45,-)



50 g smør
2 spsk olivenolie
10 svinekæber
Salt og peber
2 løg, finthakkede
2 gulerødder, finthakkede
1 persillerod, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
1 stængel bladselleri
Frisk timian
2 laurbærblade
1 Jacobsen Golden Naked Christmas Ale
2 spsk brun farin
5 spsk æblejuice
2 spsk hvidvinseddike

Grov mos:
1 kg kartofler, skrællede og skåret i store tern
2 fed hvidløg
25 g smør
1 spsk salt
Friskkværnet peber

(Ved servering: dette undlod Frank - da sovsen var godt indkogt og havde en fornuftig tykkelse)
Lidt fløde
Evt. kulør
Evt. maizena
Fremgangsmåde
Klargør kæberne ved at fjerne den store sene på den ene side af kæben,
og rens dem for urenheder.
Dup kæberne med køkkenrulle, og drys dem med salt og peber.

Brun svinekæberne ved høj varme i smør og olivenolie.
Når de er godt brune på alle sider, tages de op.

Svits derefter løg, gulerødder, persillerod, hvidløg og bladselleri.
Tilsæt svinekæber, timian, laurbærblade, øl, brun farin, æblejuice og hvidvinseddike,
og lad det hele simre i mindst 2 timer og gerne 3 timer ved lav varme.

Mos: Kog kartofler og hvidløg i rigeligt vand i ca. 25 min.,
eller til kartoflerne er helt møre.
Hæld vandet fra, men behold ca. ½ dl kogevand i gryden.
Tilsæt smør, salt og peber, og mos kartoflerne groft med en kartoffelmoser eller en gaffel.

Ved servering: Tag svinekæberne op af saucen. Si saucen for grøntsager. Jævn saucen med lidt fløde og maizena. Smag til med salt og peber. Server svinekæberne med grov mos, de kogte grøntsager og sauce.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar