mandag den 4. juli 2011

Jordbærtærte




Smørdej:
125g smør, 125g mel, 25g flormelis, ½ stang vanille eller vanillesukker

Marcipanmasse:
50g smør , 50g marcipan, 50g sukker, 2 æg

Kagecreme:
3 æggeblommer, 2 spsk. sukker, 1½ stang vanille, el. vanillesukker, ½ ltr. mælk, 1-2 spsk Maizena

250g JORDBÆR

Marcipanmasse: Ingredienserne blandes til en jævn masse.

Smørdej: Ingredienserne blandes, samles til en dej og stilles koldt.
Dejen rulles ud - så den passer til tærteformen - jeg plejer at trykke den ud i formen. Kom marcipanmassen over den ubagte dej.

Bages i forvarmet ovn ved 200grader i 15 - 20 minutter.

Kagecreme:
Tag lidt af mælken fra og kom maizena i . Rystes i en meljævner.
Æggeblommer, sukker, vanilie og mælk kommes i en gryde og koges op. Tilsæt maizena-blandingen lidt efter lidt til konsistensen er passende.
Cremen koges igennem et par minutter. RØR hele tiden.
Sæt cremen på køl.

Kom smeltet god chokolade 70% - på den afkølede bund og vent til den er størknet.
Kom så cremen på den kolde bund og pynt den med hele eller halve jordbær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar