Porre/kartoffelsuppe
SUPPEN: 50g smør 400-500 g porre i skiver 400-500 g kartofler i små tern 1 løg i tern 1 ltr. bouillon salt og peber 1-2 dl. fløde Til anretning : 1 porre smør ½ dl fløde 2 spsk purløg friskkværnet peber eller lidt ristet bacon og purløg Suppen Smelt smørret i en gryde og tilsæt porre, kartofler og løg. Vend det godt rundt i smørret og krydr med salt og peber. Lad blandingen simre under låg ved svag varme i ca. 10 min. Tilsæt herefter bouillon, bring suppen i kog og lad den simre i ca. 5 min. indtil grøntsagerne er møre. Pas på med at koge den for længe, da den i så fald kan miste smagen. Når grøntsagerne er kogt møre, blendes suppen i en blender, foodprocessor el. med en stavblender. Tilsæt fløde/mælk og smag suppen til. Til anretning sauteres porre i smør i fem minutter og suppen anrettes med dette og evt lidt klippede purløg.