fredag den 28. maj 2010

Citronkage med marengs (ala Price)

Det er gerne Franks lørdagsprojekt at fabrikere denne sag om sommeren....

Mørdej:
250g mel
170g smør
60-70g flormelis
2 tsk. vanillesukker
1 lille æg
et lille nip salt

Citroncreme:
Filetter af 2 citroner
revet skal af 1 citron
100g sukker
2 hele æg og 2 blommer
2 dl fløde

Italiensk Marengs:
125g æggehvider
200g sukker
1 dl vand


Mørdejen:
til mørdejen smuldres smørret i melet sammen med flormelis, vanillesukker og salt.
Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt - den må ikke æltes.
Dejen skal hvile en times tid i køleskabet. Så bage man dejen i en passende form "blindt" det vil sige man lægger et stykke bagepapir over dejen bund og sider og fylder formen med f.eks. tørrede ærter eller ris, så dejen ikke hæver op under bagningen, som foregår ved 220 grader i ca 15 min. Derpå fjernes bagepapir og ris og tærten står fem minutter til i ovnen.

Citroncreme:
Til cremen blendes citronfiletterne med skal, sukker, æg og æggeblommer, hvorpå fløde blandes i. Hæld cremen i tærtebunden og bag den ved 150 grader i cirka 30 minutter til cremen har sat sig. Lad tærten køle af.

Marengs:
Til den italienske marengs kommes sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til en klar lidt tyktflydende sirup.
Imens piskes æggehviderne til skum, hvorpå den kogende sukkerlage tilsættes lidt efter lidt, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet lidt af. Kom den derpå i en sprøjtepose.
Tag tærte ud og dekorer den med marengsmassen. Sæt den tilbage i ovnen under grill til marengsen er let gylden. Lad tærten køle af før den spises.









Choko-Brownie kage (32pers)




700g sukker, 8 æg, 400g smør, 8 tsk vanillesukker, 200g hvedemel, 100g kakao, 250g hk.blandende nødder/mandler

Pisk æg og sukker til en luftig masse.

Smelt smørret, og lad det køle af. Kom det i æggemassen.

Vej hvedemel, kakao, nødder og vanillesukker af i en skål og rør det godt sammen med de våde ingredienser.

Hæld dejen op i en bradepande (30x50 cm) og bag kagen i 35-40 min - Måske lidt mere tjek kagen med en strikkepind for at se om noget hænger på. Så må den have lidt længere tid i ovnen.

lørdag den 8. maj 2010

Melonsalat


1 Cantalop
1 Galia
½ Vandmelon
4 spsk. rørsukker
saften af 1 lime
1 bdt mynte

Melonerne skæres i tern.
Limesaft og rørsukker røres sammen og der hakkes mynte.
Bland det hele sammen og server.

Nemme Grovboller




5-10g gær
8 dl koldt vand
1 spsk. groft salt
1 tsk. sirup el honning
1 dl havregryn
ca 200g rugmel
600-700 g hvedemel

Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt salt og evt. sirup eller honning, og rør til det er jævnt.
Rør havregryn (kan udelades) og rugmel i og derpå hvedemelet lidt ad gangen.

Tilsæt mel indtil dejen er meget fast og elastisk med stadig klistret. Rør grundigt sammen - dejen skal ikke æltes. Put husholdningsfilm over skålen og stil den i køleskabet natten over.

Næste morgen :
Stil et lille ildfast fad eller en bradepande med vand nederst i ovnen og varm op til 225 grader. Form boller med to skeer og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag i 20-25 min. Lad bollerne køle af på en rist.


Speltboller

Fordej:
340 g fuldkornsspeltmel
1 knsp gær
3,4 dl vand

Færdig dej:
650 g speltmel
3,2 dl. vand
5 tsk. salt
1 dl. mørkt sirup
10 g gær

Dag 1
Rør fordejen til en tyndtflydende masse og stil den lunt til dagen efter.

Dag 2
Rør fordejen sammen med ingredienserne til den færdige dej. Ælt dejen godt igennem med hænderne el langsomt i en røremaskine i ca 12 min til en tynd, klistret dej. Læg et klæde over dejen og lad den hvile lunt ca 5-6 timer.
Skær forsigtigt dejen ud til 2-3 brød eller boller. Form dem forsigtigt. Sæt brødene på en bageplade og drys dem med speltmel. Bag dem i en forvarmet ovn ved 240 grader. Sprøjt evt vand på brødene med en vandforstøver, mens de er inde i ovnen.
Skru ned for ovnen til 200 grader efter 3 min.
Boller bages ca 15 min. - Brød ca 30-35 min og Flutes ca 18-20 min

Flute med Græskarkerner 3 flutes (hæver natten over)

15 g gær
½ ltr. vand
2 dl kærnemælk el. tykmælk
2 dl græskarkerner
1 tsk. honning
1 spsk. olie
1 spsk. salt
300g speltmel
150-200g hvedemel

Pynt: græskarkerner, blå birkes

Rør gæren ud i vand, tilsæt mælk, kerner, olie, salt og speltmel.
Tilsæt så hvedemel til konsistensen er som tyk grød. sæt dejen i køleskabet til dagen efter
Tilsæt dernæst så meget mere hvedemel, der er behov for , til man kan forme flute med to skeer.
Lav 3 store flute og lad dem hæve i ca ½ time.
Pensl med vand og drys med kerner og birkes. Bages ved 200 grader i ca 20 min.